Velkommen til Würth Danmark Kun for erhvervsdrivende

Sikkerhedsbriller

Høj komfort betyder mere sikkerhed – sandsynligheden for, at du tager sikkerhedsbrillerne på, er nemlig større, hvis de er behagelige at have på. Derfor er vores beskyttelsesbriller komfortable at bruge. Det skyldes, at vores briller har god pasform og er justerbare.

De mest populære produkter i kategorien Sikkerhedsbriller

Varieret udvalg af sikkerhedsbriller

Vores sikkerhedsbriller varierer i funktionalitet, anvendelsesområde og design, så du kan finde en brille til dine behov. Fælles for dem alle er, at de er produceret i materialer af høj kvalitet, så du kan bruge dem ofte og i lang tid. I sortimentet finder du også beskyttelsesbriller med anti-dug linser, justerbare stænger og ridsefaste linser. Husk at du kan forlænge din brilles levetid, når du anvender brillepudseklude.

Komfortable briller med god pasform

Hvis du bærer briller med styrke, kan du med fordel bruge sikkerhedsbrillen Ergo-Top, som kan sættes uden på dine egne, almindelige briller. I samme kategori finder du Ergo-Foam. Den aftagelige skumkant gør, at du får en brille, der sidder tæt til dit ansigt. Sammen med de justerbare stænger er det med til at give en brille med god pasform.

Vi har også gule briller med linser, som beskytter mod UV-stråler, se eksempelvis Askella sikkerhedsbrille. Brillen er god at anvende, hvis du gerne vil undgå at blive blændet af solens stråler eller reflekterende materialer. En anden gul brille er vores UV-brille, som du kan bruge til at finde lækager i aircondition i biler og lastbiler.

Vælg den rigtige beskyttelsesbrille

Med så mange valgmuligheder kan det være svært at vælge de rigtige beskyttelsesbriller. Før du køber, skal du tænke på det miljø, du arbejder i, og hvilke stoffer og kilder, du kommer i kontakt med. De forskellige anvendelsesområder er beskrevet under de enkelte sikkerhedsbriller, så du kan finde det rigtige match.

Brug af øjenværn

Når der er risiko for flyvende partikler, støv og stænk eller du svejser eller anvender kemiprodukter, skal du anvende øjenværn. Alt efter, hvad du arbejder med, kan beskyttelsesbriller være mest egnede. Beskyttelsesbrillerne beskytter eksempelvis øjnene fra siden, men hvis du har behov for beskyttelse af hele ansigtet, skal du vælge ansigtsvisir eller ansigtsskærm. Du finder vores udvalg her.